Corona syndromet

Få en videnskabelig forklaring på dine symptomer

Hvad er corona syndromet?

Corona syndromet er karakteriseret ved en samling af symptomer, der indvirker på krop og sind som følge af Corona restriktionerne med nedlukning af dele af samfundet.

Corona syndromet præsenterer sig i flere forskellige men ofte samtidige problemstillinger.

Typisk ser vi at patienter præsenterer med smerter og stivhed i lænden, nakken eller skulder-arm hvilket vi har betegnet som:

Corona-nakke

Corona-ryg

Corona-skulder/arm.

I andre mere ultimative tilfælde har vi betegnelsen Corona-kroppen, hvor patienterne beretter såvel smerter fra flere steder i bevægeapparatet og en betydeligt vægtstigning.

Årsagen herfor er multi-faktorielt og vil blive beskrevet nedenstående.

Aalborg smerte- og sportsklinik-corona-nakke-2

Aalborg smerte- og sportsklinik-corona-ryg

Aalborg smerte- og sportsklinik-corona-arm

Aalborg smerte- og sportsklinik-corona-kroppen

Hvorfor bliver man ramt af corona syndromet?

Helt grundlæggende er årsagen til Corona-syndromet at de mange ændringer i vores daglige levevis på godt og ondt har ændret vores adfærdsmønster.

Mange af de personer der er hjemsendt fra arbejde, arbejder hjemme eller er blevet opsagt fra deres job er havnet i en situation som man aldrig tidligere har oplevet.

Konsekvenserne heraf afhænger af mange forskellige faktorer som indvirker på hinanden, men helt grundlæggende afhænger konsekvenserne af vores evne til at adaptere til den nye situation og acceptere tidens vilkår som de er !

Hermed ikke sagt at – “det er ens egen skyld” – men blot en konstatering af at mennesker er forskellige og oplever verden forskelligt.

I dette sammenhæng er det vigtigt at nævne at vores evne til at adaptere til omgivelserne ikke er statisk og hurtigt kan ændre sig såfremt man oplever udfordringer i sin hverdag.

Her vil personlighed, vaner, coopingstrategier, ressourcer og pres fra omgivelserne medvirke til hvor hurtigt disse forhold bevirker symptomer.

Den farlige Bermudatrekant

Mange mennesker er igennem tiden forsvundet i Bermudatrekanten !

Den største dræber i verden er stolen

De fleste mennesker dør i sengen… og derfor bør man overveje hvor lang tid man opholder sig i sengen 🙂

Den bio-psyko-sociale model

Summen af indholdet fra alle 3 kategorier er udtryk for den totale mængde af symptomer.

Biopsykosocial model Aalborg Smerte- og Sportsklinik

Som nævnt ovenstående er årsagen til Corona syndromet multi-faktorielt og kan med fordel grupperes i 3 overordnede kategorier:

Biomedicinsk.

Psykologisk.

Socio-kulturelt.

Biomedicinske faktorer

Ud fra et mekanistisk regnestykke kan man opstille en ligning der hedder:

“Load” = “Capacity”,

“Load” betyder den totale belastning man påfører sin krop og”capacity” betyder den interne muskulære kapacitet man har.

På baggrund af spørgeskemaanalyser (og vores erfaring fra klinikken) ser det ud til at mange danskere er blevet ramt af “corona syndromet”.

Mange har udført deres arbejde siddende ved spisebordet og på en stol der er uvant for dem at sidde på.

Dertil har vi fået ændret på vores dagligdagsrutiner med blandt andet reduceret fysisk aktivitet i forbindelse med transports til og fra arbejde.

Mange har desuden også angivet at have tendens til at sidde flere timer en vanligt, hvilket tilfører yderligere til “loading faktoren”.

Samlet betyder dette at ens “loading faktor” er blevet ændret/større og stiller derfor større krav til vores “capacity”.

Hvis man har en stor reverve-kapacitet og er vant til at træne har man formentligt ikke registreret den store ændring, men for de fleste har coronaperioden betydet en akkumulering af gener fra bevægeapparatet.

Hertil skal adderes at de fleste samtidig har reduceret deres daglige bevægeradius og dermed ikke fået motioneret, hvilket er den største og vigtigste faktor for at modvirke gener fra bevægeapparatet.

I de fleste tilfælde vil løsningen være at ændre på “loading-faktoren” ved at ændre på ergonomien og timerne man sidder og/eller forøge sit fysiske aktivitetsniveau og dermed modvirke belastninger.

En af de største faktorer i både de biomedicinske og psykologiske felt er reduceret søvn eller reduceret søvnkvalitet.

Der er massiv forskning der viser de negative sider af manglende søvn i relation til såvel kroppens og sindets helbred.

De fleste mennesker har behov for 8 timers søvn og sover man i længere perioder under 6 timer svarer det til at at ryge 10 cigaretter dagligt målt ud fra sundhedsvariabler i kroppen.

< 6 timer søvn = ryge 1o cigaretter dagligt.

Manglende søvn bevirker at kroppen er i en konstant tilstand af “fysiologisk stress”, hvilket medvirker til en negativ indvirkning på nerve-, immun-, og hormonsystemet.

Efter en nat uden tilstrækkeligt søvn kan man måle at personer har betydeligt reduceret smertetærskel for mekaniske faktorer såsom tryk og stræk, men også temperaturforandringer (kulde/varme).

Immunsystemet er ligeledes påvirket og man vil være mere modtagelig overfor virus og bakterier i det at vores primære og uspecifikke del af immunsystemet – slimhinderne – er mindre gennemblødt og derfor mindre beskyttet.

Hormonsystemet vil ligeledes være forskudt og vil være i en tilstand, der har fokus på “overlevelse” og dermed producerer vil flere “stress-hormoner”, hvilket uheldigvis kan medvirke til endnu dårligere søvn.

Det psykologiske felt omhandler alle vores tanker og følelsers indvirken på vores fysiske og psykiske velbefindenhed.

Alle mennesker vil i livet opleve modgang og være ked af det, hvilket er en helt naturlig del af livet.

Smerter er ikke anderledes end disse følelser bortset fra at smerter kan være enormt vanskelig at undertrykke, da funktionen af smerter er at alarmere og sætte kroppen i beredskab.

I barndommen udvikles nogle af vores helt basale evner til at modstå omgivelsernes pres. Man får lidt forsimplet installeret sit styresystem som definerer de overordnede regler for hvordan man håndterer forandringer i verden. Dette styresystem er forskellig for os alle, men har visse fællestræk, hvilket gør at vi på gruppeniveau kan undersøge, hvordan folk reagerer.

I forbindelse med Corona pandemien har det været særligt tydeligt at der er forskellige grupperinger i samfundet og at disse grupper oplever et forskelligartet “trusselsniveau”.

Netop at man oplever sig truet eller sårbar er medvirkende til at iværksætte en fysiologisk stresstilstand i kroppen, hvilket som ovenfornævnt indvirker negativt på alle sundhedsparametre.

I dette sammenhæng skal ligeledes erindres at vi alle har forskellige genetiske dispositioner for psykiske lidelser, som typisk kun kommer til udtryk når vi oplever modgang og kontekstuel pres gennem længere tid.

Vi ved fra undersøgelser at omkring 15 % af den “raske” population udviser tegn på angst, ruminering eller katastrofetanker og at omkring 20 % har tendens til depressive tanker.

Konsekvenserne af Corona-restriktionerne rammer derfor folk forskelligt afhængig af genetiske, personlige udvikling, men laver man sammen med andre man holder af vil deres fysiske og mentale helbred også påvirke en. Alle forældre kan genkende den ubehagelige oplevelse af at se sine børn mistrives grundet mobning i skolen eller ved fysisk sygdom.

Vores magteløshed over at ikke kunne passe på sine børn eller hjælpe ældre familiemedlemmer rammer hårdt og bringer på samme tid dårlig samvittighed og en oplevelse af utilstrækkelighed, hvilket er “benzin på bålet” i forhold til Corona syndromet.

En af de vigtigste læringsprocesser i livet er at blive bevidst om at man ikke kan ændre på at konteksten påvirker en uden at man selv i betydelig grad kan påvirke konteksten.

De eneste muligheder man har er at ændre på den måde man betragter sin kontekst, hvilket vil sige at acceptere sin kontekst. Den anden mulighed er at forlade sin kontekst, hvilket i forhold til Corona pandemien vil være vanskeligt at praktisere.

En af grundlæggerne af den moderne psykologi – “Sullivan” – beskrev det således:

“No man is an island”

Dette betyder i sin grundessens at man ikke kan leve et liv uden at blive påvirket af omgivelserne, hvilket de fleste vil kunne relatere sig til under Corona pandemien.

Vi bliver dagligt bombarderet med budskaber om at verden er et farligt sted af leve. Mange sulter, dør eller oplever dyb sorg.

Vi mangler social interaktion hvilket er et grundelement i menneskets evolution og definerer os som race og individ.

Ens grundlæggende personlighed er i nogen grad medvirkende til hvordan man oplever omgivelsernes pres. Er man et meget udadvendt ekstrovert menneske, der har brug for stor social kontakt, så ser vi at man har det værre end de personer der er mere introverte.

Har man det godt ved at være i sit egen selskab, så opleves “lock down” ikke som et problem:

Niels Hausgaard fra Nordjylland udtrykte det således:

“Udfordringen ved at være i “lock down” på egen matrikel er to basale udfordringer. Et – at overkomme chokket ved at møde sig selv. To at acceptere – at man ikke er noget særligt 🙂 “

Konteksten i hjemmet er i høj grad defineret af om man samtidig har børn hjemme der skal hjemmeskoles og om ens arbejdsgiver udviser hensyn til at hverdagen ikke altid glider så let.

Friheden ved at selv-tilrettlægge arbejdsdagen kan hurtigt blive til et fængsel hvor man aldrig kan komme ud grundet dårlig samvittighed.

Frihed vs fænglsel.